Jeg har fødselsdag i dag. Jeg fylder 38 år. Det at have fødseldag er jo for mange, noget godt. Man får opmærksomhed, man får gave og man får lov til at bestemme dagens indhold. What’s not to like? I dag har ikke været sådan en dag. Jo, jeg har fået dejlige gaver – tøj, en halskæde og to fine tegninger af mine drenge. Og Martin og drengene vækkede mig til det fineste morgenfødselsdagsbord. Vi har været på tur, spist is, og sluttede dagen af med at spise lækker sushi. Og alligevel har jeg bare været i røvdårligt humør lige fra morgenstunden. Jeg har været grådlabil, jeg har været sur, jeg har virket utaknemmelig og jeg tvivler på, nogen i familien...

Middagsbordet kan nogle gange virke som en slagmark. Der er to fronter – de voksne på den ene side og børnene på den anden side.  Vi kæmper om retten til at bestemme, hvordan middagen skal indtages. Skal vi side pænt ved bordet, eller skal vi hoppe, danse og slås. Før jeg fik børn, havde jeg et billede i mit hoved, om hvordan en familie er. Hvordan en ideel hverdag i en familie ville se ud. Jeg drømte om en lykkelig familie rundt om middagsbordet. Smilednde forældre og artige børn. Haha! Sådan er virkelighed langt fra!!! Ikke at vi ikke er lykkelige, for det er vi. Momentvis. I går var en af de dage, hvor det bare ikke fungerede. Børnene var...

Tak for alle de positive reaktioner på gårsdagens indlæg. I forlængelse af det, tænkte jeg, jeg jeg i dag vil skrive lidt om hvad, der var på menuen i dag. Jeg har egentlig ikke tænkt mig at skrive så meget om mad og opskrifter – det lader jeg jer, der er meget bedre til det end jeg, gøre. Men men men man har en mening til man får en ny. Så i dag, vil jeg dele en opskrift med jer. Og en relativ sund en af slagsen. For ja, vi spiser faktisk sundt her i huset. Jeg har jo to drenge, Anton på 7 og Julian på 4, og det er meget vigtigt for mig, at de vokser op med...

I denne uge fik programmet “Min fede træner” præmiere. Det er et program, som mange har ment meget om – både før og efter det blev sendt. Jeg har ikke selv set programmet, og har heller ikke til hensigt at se det. Så det her indlæg handler ikke om programmet, men om os fede mennesker, og hvordan vi bliver set. Ja, jeg er fed. Det er ikke et særlig pænt ord at bruge, men når det skal bruges, skal det bruges rigtigt. Om en som mig. For det er det, jeg er. Jeg er ikke buttet, jeg er ikke lidt overvægtig. Jeg er fed. Og det er min kæreste også. Når folk ser os sammen, tænker de muligvis, at vi...

Da jeg var 20 rejste jeg alene til Latinamerika. Kort forinden havde jeg fået besked om, at jeg ikke var kommet ind på mit drømmestudie – Statskundskab. Jeg manglede 0,1 i mit snit. Jeg havde sagt til alle, at hvis jeg ikke kom ind ville jeg rejse til Sydamerika –  jeg havde jo regnet med at komme ind. Men lige det år steg snittet med 0,1, og jeg kom ikke ind, og derfor måtte jeg jo rejse. Jeg bestilte tid til at blive vaccineret og bestilte så en billet til Chile måneden efter. Jeg tænkte, at jeg hellere måtte komme afsted inden jeg fik kolde fødder. Og afsted kom jeg. Og det blev til 5 fantastiske måneder, hvor jeg lærte...