Udlængsel #1

Da jeg var 20 rejste jeg alene til Latinamerika. Kort forinden havde jeg fået besked om, at jeg ikke var kommet ind på mit drømmestudie – Statskundskab. Jeg manglede 0,1 i mit snit. Jeg havde sagt til alle, at hvis jeg ikke kom ind ville jeg rejse til Sydamerika –  jeg havde jo regnet med at komme ind. Men lige det år steg snittet med 0,1, og jeg kom ikke ind, og derfor måtte jeg jo rejse.

Jeg bestilte tid til at blive vaccineret og bestilte så en billet til Chile måneden efter. Jeg tænkte, at jeg hellere måtte komme afsted inden jeg fik kolde fødder.

Og afsted kom jeg. Og det blev til 5 fantastiske måneder, hvor jeg lærte at stå på egne ben. Jeg startede i Chile, hvor jeg var fra november 1999 til midten af december, hvorefter jeg rejste videre til Guatemala. Jeg havde aftalt med en veninde, der var frivillig på et børnehjem i Guatemala, at vi skulle holde jul og nytår sammen. Jeg sluttede min rejse med en måned i Mexico.

De 5 måneder i Latinamerika blev på mange måder definerende for mig og min fremtid. Jeg lærte at rejse og jeg lærte at elske at rejse. Jeg tabte mit hjerte til Latinamerika, og da jeg kom hjem søgte jeg ikke ind på Statskundskab, men på Indianske Sprog og Kulturer, som jeg er cand.mag. i i dag. Og rejselysten og udlængslen har jeg haft lige siden.