Om at redefinere sig selv

Man kan ikke gå livet igennem uden af at til blive tvunget til at se sig selv på en ny måde. Tit er det jo selvfølgelig i forbindelse med livskriser, man bliver kastet ud i det. For mig skete det for første gang for alvor, da jeg blev skilt. Det at blive skilt er alt andet lige stadig et statustab, for ens familie går i opløsning for øjnene af hele verden – også selvom man holder problemerne indenfor hjemmet fire vægge. Og ja, det er meget almindeligt, at blive skilt, så folk ser ikke skævt til en, men det betyder nok mere, end man tror. Jeg har f.eks siddet til en jobsamtale, hvor der kom et meget kunstigt smil, da...

Living together apart

Jeg er blevet moderne – sådan helt ufrivilligt. Martin, min kæreste, er nemlig flyttet til Bruxelles. Han fik i efteråret tilbudt et job, som han ikke kunne sige nej til, og derfor bor vi nu sammen uden egentlig at bo sammen. Så jeg er alene. Igen. Altså jeg er jo ikke single igen, jeg har jo en kæreste, men jeg er alene om alt herhjemme i hverdagene. Og det er faktisk lidt hårdt. Da jeg blev skilt var drengene kun 1 og 4 år. Og det var pissehårdt – ikke mindst fordi de var så små, men jeg havde trods alt selv valgt det. Det har jeg ikke nu, og det er den store forskel – jeg havde jo netop indrettet...

Personer jeg beundrer – min mormor

Min mormor hed Tabitha Kristensen. Jeg har selvfølgelig altid kaldt hende mormor. Hun blev født d. 21. oktober 1917, så hun ville blive 100 år i år, hvis hun stadig levede. Det gør hun desværre ikke. Hun døde for snart 10 år siden kort efter sin 90 års fødselsdag. Vi er mange, der mener, hun holdt sig i live indtil sin 90 års fødselsdag. Det var en dejlig dag. Min mormor kunne ikke længere snakke pga flere hjerneblødninger, men hun kunne i den grad kommunikere. Hun lå i sin seng, og vi andre var nede i plejehjemmets fælleslokale. Her spise vi frokost og skiftevis gik vi ned til hende, så hun hele tiden havde selskab. Og hun fik sagt goddag...

Sommerferie

Bloggen har ligget stille den sidste månedstid. Jeg har haft travlt – først på arbejdet og så med at holde ferie med mine drenge og min kæreste. Og det har faktisk været en rigtig dejlig en af slagsen – ferie altså. Vi startede med en lille uge herhjemme i Herlev. Vi hyggede og tog på nogle små udflugter – bla. til Furesøen som det første billede er fra. Jeg elsker Furesøen. Det er indbegrebet af min barndoms somre. Der er roligt og børnevenligt, plads til at spise sin medbragte mad og mulighed for at købe is. Og jeg tænker, at søen er endnu bedre nu, end da vi var der, for den var godt nok kold! Sidste lørdag pakkede vi...

Den uperfekte mor

Jeg kæmper hver dag en kamp inde i mig selv. En kamp mellem mine egne ønsker og behov og mine børns ønsker og behov. Som de fleste andre mødre og fædre, tænker jeg. Da jeg gik i gymnasiet var jeg helt overbevist om, at jeg ikke skulle have børn, om at jeg ikke skulle bo i en forstad, om at jeg skulle gøre karriere. Jeg var meget målrettet. Gik efter at få høje karaktere, så jeg kunne komme ind på drømmestudiet. Jeg fik (næsten) karakterne, og kom ind på drømmestudiet med et års ventetid (det kan du læse mere om i mit første indlæg), og så droppede jeg det. Når jeg kigger tilbage, ved jeg ikke helt hvorfor, jeg valgte...