Lidt om "Min fede træner"

Aftensmad

img_0608

Tak for alle de positive reaktioner på gårsdagens indlæg. I forlængelse af det, tænkte jeg, jeg jeg i dag vil skrive lidt om hvad, der var på menuen i dag. Jeg har egentlig ikke tænkt mig at skrive så meget om mad og opskrifter – det lader jeg jer, der er meget bedre til det end jeg, gøre. Men men men man har en mening til man får en ny. Så i dag, vil jeg dele en opskrift med jer. Og en relativ sund en af slagsen. For ja, vi spiser faktisk sundt her i huset. Jeg har jo to drenge, Anton på 7 og Julian på 4, og det er meget vigtigt for mig, at de vokser op med et sundt og naturligt forhold til mad. Jeg vil gøre mit, for at de aldrig bliver overvægtige. Jeg ønsker ganske enkelt ikke for dem, at de skal kæmpe de samme kampe, som jeg har måttet kæmpe. For det er ikke sjovt at være overvægtig. Hverken fysisk eller psykisk. Så vi spiser sundt – lige som de fleste andre familier. Og ja, nogle gange spiser vi også pizza og andet junk – igen ligesom de fleste andre familier. Vi spiser slik og vi spiser grøntsager. Og der skal være plads til det hele, for jeg tror ikke på forbud.

Lige indtil Anton startede i skole, kendte drengene ikke til begrebet “fredagsslik”. Jeg nægtede at indføre det. Hvorfor SKAL man spise slik, bare fordi det er fredag? Hvis du nu har lyst til det om onsdagen, og hellere vil have lidt frugt om fredagen? Skal hygge forbindes med slik? Det er jo netop det, jeg ikke ønsker for mine drenge. Men igen, man har en holdning… Og fordi alle børnene i skolen talte om fredagsslik, endte vi med også at indføre fredagsslik herhjemme. Og drengene elsker fredage, de elsker at vælge, hvad de vil have, og de ser frem til Disney sjov hele eftermiddagen.

img_0614

Tilbage til dagens middag. I dag har vi fået Ramen med pulled pork. Jeg smagte Ramen for første gang for en måneds tid siden. Jeg havde ikke noget aftensmad med på arbejde, og gik på jagt efter noget mad i Westmarket (et nyt madmarked på Vesterbro i København), som ligger tæt på mit arbejde. Og jeg var hooked med det samme. Det smager jo vildt godt. Blandingen af de friske grøntsager, kød, nudler og supper er virkelig lækker.

Så i dag forsøgte jeg, at efterligne den Ramen, jeg købte i Westmarket.

Jeg er ikke ikke så tålmodig, så jeg købte færdiglavet pulled pork, som bare skal varmes.

Suppen lavede jeg af oksefond, lidt ingefør, et fed hvidløg, et løg, lidt chili, lidt fiskesovs, teriyaki og lidt brun sukker. Og selvfølgelig vand – ca 1 1/2 liter.

Af grøntsager brugte jeg forårsløg, rød peber, gulerod, bønnespirer, fløjesfod svampe og spinat.

Og så selvfølgelig nudler (jeg brugte risnudler, for de er ret neutrale, så man rigtig kan smage de andre ingredienser).

Jeg er ret tilfreds med resultatet, og selv drengen kunne lide det.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lidt om "Min fede træner"